Profil af Nymark-pil og mig...
Min hverdag med pilen startede i 1998. -
Jeg deltog i mit første weekend-kursus i pileflet,
og her blev jeg vildt betaget af pilen og dens muligheder.
Det blev senere til mange kurser med inspirerende instruktører.
Udover pileflet har jeg også deltaget i kurser om pilens
anvendelse som biobrændsel og til pilerensningsanlæg.
"Fletteriet" blev vigtigt i min
hverdag, og for at kunne være selvforsynende blev der
hurtigt plantet omk. 3000 stiklinger på vores mark.
- Det er nu blevet udvidet til ca. 10.000 planter.
Senere blev jeg selv underviser på
pilekurser.
Sidenhen har jeg undervist i pileflet i folkeskoleklasser,
produktionsskoler, bofællesskaber, 4H m.m.
I 2001 efter mit første "pileforedrag"
på biblioteket oprettedes en flettekreds, som eksisterer
i dag som Jammerbugt Flettekreds.
Her er vi omk. 40 medlemmer, som fletter en gang om måneden.
Vi deltager i udstillinger forskellige steder,
og står som arrangør af et stort "pilemarked"
i parken på Bratskov i Brovst hver sommer, - første
gang i 2007. se www.jammerbugtflettekreds.dk
I april 2009 åbnede jeg et "Flet-selv"-Pileværksted
på 60 m2 i den ombyggede vognport på vores lille
hobbylandbrug.
Det er et tilbud til alle interesserede om selv at prøve
pilefletningens kunst.
Det er blevet en succes. - Siden jeg åbnede,
har der været mange gæster, - turister som lokale.
- Der har været enkeltpersoner, familier med børn,
venindegrupper og lærer- og pædagoggrupper.
Når man arbejder med naturens materialer,
er det kun fantasien, der sætter grænser.
Jeg betragter mit arbejde med pileflet som brugshåndværk,
som jeg kan give mit personlige præg - så det
kan du også lære.
Ketty Skriver Hansen |

Nymark Pil
Ketty Skriver Hansen
Vasen 58
9460 Brovst
tlf. 98 23 18 35
Mail: klik her
|